Til Jer som vil kæmpe for Jeres forhold

Det kræver åbenhed og vilje, men parterapi kan være vejen til en bedre forståelse og et stærkere forhold på lang sigt.
Vi arbejder sammen på at finde de dybere årsager til jeres udfordringer og skabe en ny begyndelse for jeres forhold.

Parterapi til jer, der vil kæmpe for jeres forhold

Er I midt i en krise, hvor I føler jer længere og længere væk fra hinanden? Måske taler I ikke længere om de ting, der betyder noget. Måske er intimiteten forsvundet, og det føles, som om nærheden er blevet væk. Måske har I ikke haft sex i lang tid og savner både den fysiske og følelsesmæssige forbindelse. Når afstanden vokser, kan det være svært at finde vejen tilbage – men det er muligt.

I parterapien skaber vi et trygt rum, hvor I kan arbejde på at genfinde hinanden.

  • I parterapien kigger vi på, hvad der er gået galt, og hvordan vi kan rette op på det. Vi dykker ned i jeres kommunikation, konflikter og de ting, der har skabt afstand mellem jer. Målet er at give jer redskaber til at genoplive kærligheden og opbygge en stærkere forbindelse.

Vi arbejder sammen på:

At tale sammen igen
Når kommunikationen er gået i stå, hjælper jeg jer med at åbne op og finde nye måder at udtrykke jer på, så I kan dele tanker, følelser og behov uden frygt for konflikter eller misforståelser.

At forstå, hvad der ligger bag afstanden
Ofte er der skjulte følelser som sorg, skuffelse eller usikkerhed, der skaber afstand mellem jer. Sammen dykker vi ned i, hvad der virkelig foregår, så I kan møde hinanden med større forståelse og empati.

At genfinde nærheden
Intimiteten kan være svær at genoplive, når den har været væk længe. I terapien taler vi åbent om jeres behov, ønsker og bekymringer, så I kan tage små, men vigtige skridt mod at genopbygge både den fysiske og følelsesmæssige forbindelse.

At styrke forholdet fremadrettet
Vi arbejder ikke kun på de nuværende udfordringer, men også på at give jer værktøjer til at håndtere fremtidige konflikter og skabe et stærkere fundament, der gør jeres forhold mere robust.

Det kræver mod at arbejde på et forhold, der føles fastlåst, men det kan gøre en verden til forskel. I terapien hjælper jeg jer med at finde vejen tilbage til hinanden, så I igen kan føle jer tæt forbundet – både som partnere og som mennesker.

Det skriver andre klienter

Her kan du læse om, hvordan andre klienter oplever at gå i terapi hos mig.

Jeg kom til Susanne efter at have prøvet hos flere andre terapeuter. Min kone havde forladt mig efter 8 års ægteskab og havde fundet en mand, som var flyttet ind hos. Jeg følte mig virkelig ensom, og det værste var, at jeg næsten ikke så vores to børn. De er 5 og 7 år gamle og det var hyggeligt nok, når jeg havde dem, men jeg tog ikke initiativ til at gøre noget med dem og min eks-kone havde ret i, at jeg distancerede mig fra dem. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle knytte mig til dem, nu hvor jeg var alene, og jeg vidste heller ikke, hvordan jeg skulle knytte mig til andre mennesker.

Susanne hjalp mig med at forstå, at det kom fra min egen usikkerhed. Det var ikke fordi, at børnene hellere ville være sammen med deres mor eller mine venner ikke ville mig. Det var der andre der også sagde til mig, men med Susannes hjælp forstod jeg det på en måde, så jeg kunne gøre noget ved det. Hun kom ikke med lette løsninger, men støttede mig i at tage kontakt og være rolig i det, selvom jeg var ved at eksplodere og løbe langt væk.

I dag, 11 måneder efter jeg startede hos Susanne, føles det naturligt at være sammen med børnene og jeg føler mig meget mindre ensom. Jeg ser mine venner, har fået en ny stor interesse, og har endda været ude på en første date 😊

Tal med Susanne

Jeg ved ærligt talt ikke, hvor jeg var endt uden Susanne. Jeg havde gennem 2,5 år haft en partner, jeg var bange for, og jeg fandt hele tiden på undskyldninger om, at det ikke var så slemt, og det ville gå over. Jeg var bange og følte, jeg ikke kunne slippe væk.

En af mine venner havde søgt 3 terapeuter frem, og insisterede på, at jeg startede hos en af dem. Efter at have nægtet i noget tid, valgte jeg Susanne. Det var et godt valg! Hun er empatisk, men lægger heller ikke fingrene imellem. Hun lyttede, og efter 2 samtaler sagde det ligeud: “Du skal væk. Du fortjener bedre.” Det vidste jeg jo godt, men det var Susanne, der fik mit til at se situationen klart og finde modet til at gå. Hun var der hele vejen, også når jeg tvivlede på mig selv.

Hvis du sidder fast i noget, der ødelægger dig, kan jeg kun sige: Tal med Susanne. Hun ændrede mit liv.

Kontakt mig

Info