Stress kan have mange årsager. Men generelt er chancen for at komme af med stress større end for de fleste andre mentale udfordringer. For nogle er det tilstrækkeligt at komme væk fra problemet et stykke tid. Men for de fleste kræver det en særlig indsat, så man lærer at undgå, at det opstår igen.
Stress handler grundlæggende om en ubalance. En ubalance mellem det, du forventer at skulle præstere, og hvad du realistisk kan klare. Når reserverne er brændt af, oplever kroppen en krisetilstand.
Det handler typisk ikke alene om, at der er for mange opgaver på arbejdspladsen, men oftere et kompleks af flere udfordringer, man ikke kan håndtere. Det kan skyldes mængden af opgaver, men lige så ofte bunder det i usikkerhed, arbejdsklima, private forhold eller bare en generel oplevelse af, at man løber efter noget, der opleves som meningsløst.
For de fleste af mine klienter skyldes stress flere faktorer. Kun sjældent er løsningen alene, at ”arbejde mindre”. Du skal lære at håndtere puslespillet af krav, der gør dit liv uoverskueligt.