Til Jer som har besluttet jer for skilsmisse

Parterapi for jer, der har besluttet jer for skilsmisse

At beslutte sig for at lade sig skille er en stor og ofte følelsesladet beslutning. Selvom I har valgt at gå hver til sit, betyder det ikke, at jeres rejse som familie slutter. Hvis I har børn, vil I altid være forbundet som en familie, og det er vigtigt at finde en måde at samarbejde og støtte hinanden på for deres skyld.
Jeg tilbyder et trygt rum, hvor vi sammen kan arbejde på at gøre skilsmisseprocessen så respektfuld og konstruktiv som muligt.

Her er nogle af de ting, vi kan arbejde med i terapien:

At skabe en respektfuld afslutning
Selvom jeres ægteskab slutter, kan vi arbejde på at afslutte det på en måde, hvor der er plads til respekt og forståelse for hinanden. Det kan hjælpe jer begge med at komme videre på en bedre måde.

At finde fælles løsninger
Vi taler om praktiske emner som økonomi, deleordninger for børnene og andre nødvendige aftaler, så I kan finde løsninger, der fungerer for begge parter.

At håndtere de svære følelser
Skilsmisse vækker ofte stærke følelser som sorg, vrede eller skyld. Vi arbejder på at bearbejde disse følelser, så de ikke står i vejen for at komme videre.

At styrke samarbejdet som forældre
Uanset om I ikke længere er ægtefæller, er I stadig forældre til jeres børn. Vi ser på, hvordan I kan skabe et trygt og stabilt fundament for børnene, og hvordan I kan støtte dem bedst muligt gennem forandringerne.

At lære bedre kommunikation og konflikthåndtering
Selv efter en skilsmisse vil I ofte være nødt til at kommunikere – især hvis I deler forældrerollen. Vi arbejder på at forbedre kommunikationen, så den bliver mere konstruktiv og mindre konfliktfyldt.

Det skriver andre klienter

Her kan du læse om, hvordan andre klienter oplever at gå i terapi hos mig.

Jeg kom til Susanne efter at have prøvet hos flere andre terapeuter. Min kone havde forladt mig efter 8 års ægteskab og havde fundet en mand, som var flyttet ind hos. Jeg følte mig virkelig ensom, og det værste var, at jeg næsten ikke så vores to børn. De er 5 og 7 år gamle og det var hyggeligt nok, når jeg havde dem, men jeg tog ikke initiativ til at gøre noget med dem og min eks-kone havde ret i, at jeg distancerede mig fra dem. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle knytte mig til dem, nu hvor jeg var alene, og jeg vidste heller ikke, hvordan jeg skulle knytte mig til andre mennesker.

Susanne hjalp mig med at forstå, at det kom fra min egen usikkerhed. Det var ikke fordi, at børnene hellere ville være sammen med deres mor eller mine venner ikke ville mig. Det var der andre der også sagde til mig, men med Susannes hjælp forstod jeg det på en måde, så jeg kunne gøre noget ved det. Hun kom ikke med lette løsninger, men støttede mig i at tage kontakt og være rolig i det, selvom jeg var ved at eksplodere og løbe langt væk.

I dag, 11 måneder efter jeg startede hos Susanne, føles det naturligt at være sammen med børnene og jeg føler mig meget mindre ensom. Jeg ser mine venner, har fået en ny stor interesse, og har endda været ude på en første date 😊

Tal med Susanne

Jeg ved ærligt talt ikke, hvor jeg var endt uden Susanne. Jeg havde gennem 2,5 år haft en partner, jeg var bange for, og jeg fandt hele tiden på undskyldninger om, at det ikke var så slemt, og det ville gå over. Jeg var bange og følte, jeg ikke kunne slippe væk.

En af mine venner havde søgt 3 terapeuter frem, og insisterede på, at jeg startede hos en af dem. Efter at have nægtet i noget tid, valgte jeg Susanne. Det var et godt valg! Hun er empatisk, men lægger heller ikke fingrene imellem. Hun lyttede, og efter 2 samtaler sagde det ligeud: “Du skal væk. Du fortjener bedre.” Det vidste jeg jo godt, men det var Susanne, der fik mit til at se situationen klart og finde modet til at gå. Hun var der hele vejen, også når jeg tvivlede på mig selv.

Hvis du sidder fast i noget, der ødelægger dig, kan jeg kun sige: Tal med Susanne. Hun ændrede mit liv.

Kontakt mig

Info