Jeg har fundet en ny tro på mig selv
Jeg startede i terapi for at for styr på mit forhold til mad, ikke at overspise og ikke at bruge mad til at gemme mig væk. Det jeg har endt med at få ud af terapi er meget mere end det. Jeg er blevet bevidst om, hvornår jeg rammes af et behov for at overspise og hvorfor. Det har gjort, at jeg har nemmere ved ikke at gøre det og har faktisk ikke den samme lyst eller behov for det.
Jeg har fået mere overskud, efter at mine tanker ikke konstant omhandler mad – Hvilken mad jeg ”burde” spise og ikke spise, hvor meget mad og hvornår. Kan jeg tillade mig det osv. Nu har jeg fået ro omkring mit forhold til mad og disse tanker fylder ikke så meget mere.
At jeg har været i stand til at gøre dette for mig selv, har gjort at jeg har fundet en ny tro på mig selv og hvad jeg er i stand til. I stedet for altid at holde mig tilbage og tro at jeg ikke kan, så har denne proces åbnet mine øjne for, hvor stærk jeg egentlig er, og hvor meget viljestyrke jeg har i mig.