Parterapi

Parterapi

Er I midt i en krise, hvor I føler jer længere og længere væk fra hinanden? Måske taler I ikke længere om de ting, der betyder noget. Måske er intimiteten forsvundet, og det føles, som om nærheden er blevet væk. Måske har I ikke haft sex i lang tid og savner både den fysiske og følelsesmæssige forbindelse. Når afstanden vokser, kan det være svært at finde vejen tilbage – men det er muligt.
I parterapien skaber vi et trygt rum, hvor I kan arbejde på at genfinde hinanden. Vi arbejder sammen på:

At tale sammen igen
Når kommunikationen er gået i stå, hjælper jeg jer med at åbne op og finde nye måder at udtrykke jer på, så I kan dele tanker, følelser og behov uden frygt for konflikter eller misforståelser.

At forstå, hvad der ligger bag afstanden
Ofte er der skjulte følelser som sorg, skuffelse eller usikkerhed, der skaber afstand mellem jer. Sammen dykker vi ned i, hvad der virkelig foregår, så I kan møde hinanden med større forståelse og empati.

At genfinde nærheden
Intimiteten kan være svær at genoplive, når den har været væk længe. I terapien taler vi åbent om jeres behov, ønsker og bekymringer, så I kan tage små, men vigtige skridt mod at genopbygge både den fysiske og følelsesmæssige forbindelse.

At styrke forholdet fremadrettet
Vi arbejder ikke kun på de nuværende udfordringer, men også på at give jer værktøjer til at håndtere fremtidige konflikter og skabe et stærkere fundament, der gør jeres forhold mere robust.

Det kræver mod at arbejde på et forhold, der føles fastlåst, men det kan gøre en verden til forskel. I terapien hjælper jeg jer med at finde vejen tilbage til hinanden, så I igen kan føle jer tæt forbundet – både som partnere og som mennesker.

Det skriver andre klienter

Her kan du læse om, hvordan andre klienter oplever at gå i terapi hos mig.

Vi fandt Susanne ved at søge på nettet. Vi var tæt på at gå fra hinanden efter lang tids uro. Det kulminerede med, at min kone var sammen med anden mand i nogle måneder. Da hun omsider fortalte det til mig, besluttede vi os for, at vi skulle give forholdet en chance mere. Susanne hjalp os med forstå og fortælle til hinanden, at vi savner hinanden og de ting, vi har bygget op sammen. Det var især vigtigt for os, at hun fik os begge til at forstå, at vi følte os misforstået uden nogen særlig grund. Det havde vi ikke kunnet afklare uden hjælp. Vi er nu stadig sammen og tror på, at det kan holde.

Fra venner til kærester igen

Igennem lang tid talte vi om, hvad vi skulle gøre for ikke at glide fra hinanden. I stedet for at være kærester føltes det som om, at vi var modstandere, og vi bare blev sammen fordi, der var så mange ting, vi ikke ville give slip på.

Susanne hjalp os med at få et rum, hvor vi kunne være ærlige uden at føle, at den anden bare er ude på at bebrejde.
I dag føles det igen som om, at vi er kærester. Det var ikke sket uden Susanne. Hun får vores varmeste anbefalinger.

Vi anbefaler Susanne

Vi fik Susanne anbefalet af en veninde, der har gået i terapi hos hende for 4-5 år siden.

Min mand har Asbergers, hvilket før i tiden ikke gav os de store udfordringer. Men da vi fik en baby, blev det rigtigt svært at få tingene til at fungere. Derfor opsøgte vi hjælp.

Susanne er fantastisk. Hun er tålmodig og sjov og rigtigt god til at gøre de svære ting nemmere at tale om. Det var en svær proces, men nu er vi igen kommet tæt på hinanden, og vi føler os knyttet sammen som par og som forældre. Det er ikke altid let, men vi har lært, hvordan vi kan håndtere problemerne, uden vi mister hinanden.

Kontakt mig

Info