Det skriver andre klienter

Her kan du læse om, hvordan andre klienter oplever at gå i terapi hos mig.

Jeg kom til Susanne efter at have prøvet hos flere andre terapeuter. Min kone havde forladt mig efter 8 års ægteskab og havde fundet en mand, som var flyttet ind hos. Jeg følte mig virkelig ensom, og det værste var, at jeg næsten ikke så vores to børn. De er 5 og 7 år gamle og det var hyggeligt nok, når jeg havde dem, men jeg tog ikke initiativ til at gøre noget med dem og min eks-kone havde ret i, at jeg distancerede mig fra dem. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle knytte mig til dem, nu hvor jeg var alene, og jeg vidste heller ikke, hvordan jeg skulle knytte mig til andre mennesker.

Susanne hjalp mig med at forstå, at det kom fra min egen usikkerhed. Det var ikke fordi, at børnene hellere ville være sammen med deres mor eller mine venner ikke ville mig. Det var der andre der også sagde til mig, men med Susannes hjælp forstod jeg det på en måde, så jeg kunne gøre noget ved det. Hun kom ikke med lette løsninger, men støttede mig i at tage kontakt og være rolig i det, selvom jeg var ved at eksplodere og løbe langt væk.

I dag, 11 måneder efter jeg startede hos Susanne, føles det naturligt at være sammen med børnene og jeg føler mig meget mindre ensom. Jeg ser mine venner, har fået en ny stor interesse, og har endda været ude på en første date 😊

Tal med Susanne

Jeg ved ærligt talt ikke, hvor jeg var endt uden Susanne. Jeg havde gennem 2,5 år haft en partner, jeg var bange for, og jeg fandt hele tiden på undskyldninger om, at det ikke var så slemt, og det ville gå over. Jeg var bange og følte, jeg ikke kunne slippe væk.

En af mine venner havde søgt 3 terapeuter frem, og insisterede på, at jeg startede hos en af dem. Efter at have nægtet i noget tid, valgte jeg Susanne. Det var et godt valg! Hun er empatisk, men lægger heller ikke fingrene imellem. Hun lyttede, og efter 2 samtaler sagde det ligeud: “Du skal væk. Du fortjener bedre.” Det vidste jeg jo godt, men det var Susanne, der fik mit til at se situationen klart og finde modet til at gå. Hun var der hele vejen, også når jeg tvivlede på mig selv.

Hvis du sidder fast i noget, der ødelægger dig, kan jeg kun sige: Tal med Susanne. Hun ændrede mit liv.