Kommunikations­problemer – er det svært at tale sammen?

Hvis I oplever, at det er svært at tale sammen, og at samtaler ofte ender i misforståelser og flere konflikter, kan parterapi hjælpe. Jeg støtter jer i at skabe ro i samtalen, så I bedre kan forstå hinanden. Så I får mulighed for at tale om det, der er vigtigt, uden at det ender det samme sted hver gang.

Kommunikationsproblemer i parforhold handler sjældent kun om ordene, men om hvordan I forstår og møder hinanden. I kan tale forbi hinanden, ikke rigtig lytte eller have svært ved at stille jer til rådighed for den andens perspektiv. Det skaber let misforståelser og en følelse af ikke at blive mødt.

Ofte bliver flere problemstillinger blandet sammen. Noget, der starter konkret, trækker hurtigt gamle temaer med sig – og de samme konflikter bliver bragt op igen og igen. Samtalen mister retning, og det kan føles som om, I aldrig rigtig kommer videre.

I parterapi hjælper jeg jer med at skabe klarhed i kommunikationen. Vi arbejder med at skille tingene ad, holde fokus og lytte på en måde, hvor I bedre kan forstå hinanden. I får hjælp til at blive tydelige i det, I hver især har brug for – uden at det udvikler sig til nye konflikter.

Eksempler:

  • Den samme konflikt bliver taget op igen og igen uden at blive løst
  • En konkret uenighed ender med at handle om mange ting på én gang
  • Den ene føler sig ikke lyttet til, mens den anden føler sig kritiseret
  • Samtaler mister retning og ender i misforståelser eller stilhed

Kommunikationsproblemer – få konkrete værktøjer

I parterapien får I konkrete værktøjer og øvelser til jeres samtaler.

I øver jer i at tale én ad gangen, bruge korte sætninger og holde jer til det, I selv oplever – i stedet for at kritisere hinanden.

Vi laver øvelser, hvor den ene taler, og den anden gentager det, der er blevet sagt, så I sikrer, at I faktisk forstår hinanden.
Jeg stopper jer undervejs og hjælper jer tilbage, når samtalen kører af sporet.

I får en fast struktur og konkrete øvelser, som I kan bruge derhjemme, så jeres samtaler ikke ender i de samme konflikter igen.

Det skriver andre klienter

Her kan du læse om, hvordan andre klienter oplever at gå i terapi hos mig.

Jeg kom til Susanne efter at have prøvet hos flere andre terapeuter. Min kone havde forladt mig efter 8 års ægteskab og havde fundet en mand, som var flyttet ind hos. Jeg følte mig virkelig ensom, og det værste var, at jeg næsten ikke så vores to børn. De er 5 og 7 år gamle og det var hyggeligt nok, når jeg havde dem, men jeg tog ikke initiativ til at gøre noget med dem og min eks-kone havde ret i, at jeg distancerede mig fra dem. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle knytte mig til dem, nu hvor jeg var alene, og jeg vidste heller ikke, hvordan jeg skulle knytte mig til andre mennesker.

Susanne hjalp mig med at forstå, at det kom fra min egen usikkerhed. Det var ikke fordi, at børnene hellere ville være sammen med deres mor eller mine venner ikke ville mig. Det var der andre der også sagde til mig, men med Susannes hjælp forstod jeg det på en måde, så jeg kunne gøre noget ved det. Hun kom ikke med lette løsninger, men støttede mig i at tage kontakt og være rolig i det, selvom jeg var ved at eksplodere og løbe langt væk.

I dag, 11 måneder efter jeg startede hos Susanne, føles det naturligt at være sammen med børnene og jeg føler mig meget mindre ensom. Jeg ser mine venner, har fået en ny stor interesse, og har endda været ude på en første date 😊

Tal med Susanne

Jeg ved ærligt talt ikke, hvor jeg var endt uden Susanne. Jeg havde gennem 2,5 år haft en partner, jeg var bange for, og jeg fandt hele tiden på undskyldninger om, at det ikke var så slemt, og det ville gå over. Jeg var bange og følte, jeg ikke kunne slippe væk.

En af mine venner havde søgt 3 terapeuter frem, og insisterede på, at jeg startede hos en af dem. Efter at have nægtet i noget tid, valgte jeg Susanne. Det var et godt valg! Hun er empatisk, men lægger heller ikke fingrene imellem. Hun lyttede, og efter 2 samtaler sagde det ligeud: “Du skal væk. Du fortjener bedre.” Det vidste jeg jo godt, men det var Susanne, der fik mit til at se situationen klart og finde modet til at gå. Hun var der hele vejen, også når jeg tvivlede på mig selv.

Hvis du sidder fast i noget, der ødelægger dig, kan jeg kun sige: Tal med Susanne. Hun ændrede mit liv.

Kontakt mig

Info