Her kan du læse om, hvordan andre klienter oplever at gå i terapi hos mig.
Mand 27 år
Jeg er en ung mand på 27, som søgte terapi af forskellige årsager. Jeg endte hos Susanne lidt af tilfældige årsager, da jeg søgte en kvinde, som havde praksis tæt på min bopæl. Det var et stor skridt for mig, og jeg var meget nervøs da jeg ankom første gang. Men allerede efter min første gang, følte jeg mig meget mere tryg, og sikker på jeg var kommet i de helt rette hænder.
Det jeg sætter størst pris på, ved min terapi hos Susanne, er den tryghed hun, og de fysiske omgivelser hendes praksis giver. Da jeg ikke føler jeg er til terapi, men mere får en god snak over en kop kaffe, med en person jeg er 100 procent tryg ved. Derud over kommer jeg altid derfra med en god fornemmelse, da jeg får vendt de ting jeg gerne vil, men aldrig har følt at vi har sprunget for hurtigt over noget, eller jeg er blevet “presset” til at snakke om noget, jeg ikke var klar til. Jeg føler mig 100 procent i kontrol, men samtidig i meget kyndige hænder..
Jeg kan kun give Susanne mine varmeste anbefalinger.
Kvinde 27 år
Når man har en spiseforstyrrelse er hovedet en motorvej af selvdestruktive tanker, men jeg har endelig fået hjælpen til at skabe koblinger i mit liv, som har givet mig en forståelse af dette indre kaos og tankespind.
Hos Sanne bliver jeg først og fremmest taget alvorligt. Hun har en evne til at skabe et trygt rum, hvor jeg kan dele alt – her føler jeg mig aldrig dømt. Jeg fået det jeg manglede i min tidligere behandling – nemlig redskaber til handling. I slutningen af hver session snakker vi om, hvad jeg kan øve mig på til næste gang, hvilket giver et fokus og noget konkret at handle på.
Kvinde 28 år
Jeg har gået i terapi hos Susanne i 1/2 år på grund af en depression efter stress på arbejdet. Jeg var meget langt nede og græd og græd hver dag. Jeg mistede min kæreste og mit job. Hos Susanne fik jeg de redskaber jeg skulle bruge for, at kunne få en hverdag uden gråd og håbløshed og det rigtige skub for at komme ud af min depression. Susanne er sød og omsorgsfuld og dygtigt. Jeg kan varmt anbefale hende til dig hvis du har en depression.
Mand 40 år
Da jeg ringede til Susanne for et halvt år siden, fik jeg allerede i telefonen en klar fornemmelse af, hvordan hun arbejder, og jeg følte, jeg fik noget meget brugbart med hjem ved vores første session.
Susanne har haft en stor betydning for min personlige udvikling det seneste halve år og har formået at give mig en selvindsigt, som jeg ikke troede det muligt at opnå på så kort tid. Susanne har en stor empati og imponerende erfaring, som hun forstår at tilpasse til den enkeltes behov.
Det har betydet, at jeg har fået stor støtte i svære valg både professionelt og privat. Jeg har oplevet det som at blive ført umærkeligt gennem mit forløb og kommet til diverse erkendelser selv. Jeg kan til en hver tid anbefale Susanne på det varmeste.
Kvinde 37 år
Jeg fik Susanne anbefalet af en venindes veninde. Jeg har nu i et lille år gået til terapi hos Susanne, ca. en gang om måneden.
Jeg har nogle mønstre i mit liv jeg gerne vil have ændret. Men jeg er igennem terapien blevet meget overrasket over hvori mine mønstre består. Det er både hårdt og godt, at få øjnene op for, hvordan jeg ser og oplever min verden, hvilket jeg igennem terapien har fundet ud ikke altid stemmer overens med virkeligheden.
Susanne er en utrolig dygtig terapeut . Hun er varm, ærlig og meget indlevende. Jeg har aldrig følt at, jeg bare er endnu en “patient” på listen. jeg har tværtimod fornemmelsen af, at det virkelig betyder noget for hende, at jeg udvikler mig og lærere, at takle mine udfordringer på en ny og positiv måde.
Jeg kan kun give Susanne mine varmeste anbefalinger.
Mand 45 år
Den mest personlige og bedste terapi jeg har prøvet.
Kvinde 24 år
Det der fangede mig, da jeg faldt over Susannes hjemmeside, var det unge, moderne udtryk og den positive energi hun udstrålede. Hendes psykoterapeut titel vækkede også min nysgerrighed, da jeg tidligere har været hos forskellige psykologer uden fremskridt. Jeg havde brug for at prøve noget andet end den sædvanlig “lad os grave i din fortid” tilgang og det følte jeg Susanne kunne give mig.
Da jeg kom, syntes vejen til at få det bedre uendelig lang og mine tanker var et stort rod, uden nogen umiddelbar løsning. Men på en eller anden måde har Susanne en enestående evne til at få det hele til at fremstå logisk og overskueligt. Samtidigt har hun en utrolig tilstedeværelse og situationsfornemmelse.
Jeg har aldrig følt, at mine grænser blev overtrådt, tværtimod har jeg oplevet mere forståelse og omsorg end jeg kunne forestille mig. Timerne hos Susanne var mit frihedsrum, hvor jeg virkelig kunne være mig selv og trække vejret. Hun krævede ikke noget af mig og vi tog et skridt af gangen. Hun er ikke personen, der suger energien ud af dig med spørgsmål på spørgsmål. Efter at have været hos Susanne i et år er mit liv forandret. Jeg har aldrig før følt mig mere glad, afklaret eller selvsikker.
Kvinde 47 år
Da jeg ramlede ind i en depression førte en mundtlig anbefaling mig til Terapi i hjertet af Østerbro. Terapien er i privaten og rart indrettet med malerier, nips, tæpper – og ikke mindst en god sofa.
Gennem nærværende, lattermilde og opbyggende samtaler, har Susanne venligt, men bestemt holdt mig fast i min vej ud af depressionen. Redskaberne der har virket for mig er nogle enkle mantraer/sætninger, der hjælper mig i dagligdagen. Samtidig har jeg haft mulighed for at ringe efter behov om morgenen i ugerne uden aftale hos Susanne, hvilket også gavner og fastholder mig i processen.
Kvinde 35 år
At gå i terapi hos Susanne, er som at tale med en gammel ven. Hun er så varm og empatisk, og forstår virkelig hvad det vil sige at have det så svært med at være mig i mit liv. Jeg har før prøvet andre terapeuter i min ungdom, der ikke formåede at nå rigtigt ind til mig. Så Jeg var virkelig overasket over, hvor nemt det faldt mig for at åbne mig op.
Da jeg første gang hørte om Susanne, var det fra en gammel veninde, der havde været i terapi i forbindelse med begge hendes forældres død. Det havde betydet så meget for hende at få talt deres sygdomsforløb igennem, og hun havde et brændende ønske om at have muligheden for at komme der fast. Så jeg tænkte at dér måtte jeg hen! Det er det bedste, jeg har gjort for mig selv i mange år, og det har stor indvirkning på mig hele min lille familie. Så kan slet ikke undvære det!!