Har du danske medarbejdere i udlandet?

De fleste virksomheder, der sender medarbejdere til udlandet, tager sig godt af dem. Men jeg ser mange tilfælde, hvor der mangler en brik i puslespillet: Nogle personlige problemer hos medarbejderen eller i hans/hendes familie kræver, at han/hun kan tale med en dansksproget psykolog, psykoterapeut eller coach. Og de findes kun i meget få tilfælde udenfor Danmark.

I mange tilfælde skyldes problemerne grundlæggende ikke, at medarbejderen bor væk fra Danmark. Men problemer kan forstærkes af at være i en fremmed kultur  og med en dagligdag i familien, der adskiller sig kraftigt fra, hvad man kendte i Danmark.

Men jeg oplever også, at netop de mange indtryk og nye muligheder ved at bo væk fra Danmark er en ressource, der kan bruges til at løfte de problemer, der har været svære at få hul på derhjemme. For nogle er det store problem, at de ikke har adgang til private netværk og professionel hjælp på samme måde som i Danmark.

Derfor tilbyder jeg terapi og coaching online (typisk via Skype) til danskere i udlandet. I nogle tilfælde kombineres det med sessioner i min klinik, når klienten er i Danmark. Jeg kan også lave aftaler om at gennemføre sessioner i klientens by. Det kræver naturligvis, at jeg har flere klienter i samme by – typisk hvis jeg har en aftale med en virksomhed.

Læs mere her: