Bliv en bedre leder

Jeg tilbyder lederudvikling med udgangspunkt i dine personlige evner som leder og de udfordringer, du står i lige nu. Jeg coacher og lederudvikler både topledere, mellemledere og teamledere.

Når du lykkes som leder, kan du bruge dine personlige ledelsesevner til at kunne påvirke dine medarbejdere til at nå mål og resultater. Som god leder ved du, hvordan du påvirker andre mennesker med dit lederskab og hvordan, du kan motivere, støtte og ansvarliggøre en organisation, en gruppe af medarbejdere eller en enkelt medarbejder. Som god leder kan du balancere mellem strategisk ledelse, personaleledelse, driftsledelse og faglig ledelse.

Måske er du for nyligt blevet leder, eller måske er du kørt fast i de værktøjer, du benytter dig af, når du udøver personligt lederskab? Ved du, hvad det er, du gør, når du leder? Eller hvordan, det påvirker dine medarbejdere?

I samarbejde med mig vil du kunne få et nyt perspektiv på dig selv som leder. Du vil i trygge og fortrolige rammer kunne tale om det, der er svært og det, du har brug for at udvikle dig på.

Eksempler på udfordringer kunne være:

  • Ensomhed i ledelsesopgaven
  • Konflikter og samarbejdsvanskeligheder
  • Omstruktureringer og fusioner
  • Stress
  • Udbrændthed
  • Overbelastning
  • Manglende resultater
  • Dårlig stemning på arbejdspladsen
  • Mange sygemeldinger
  • Demotiverede medarbejdere
  • Krydspres mellem medarbejdere og øverste ledelse
  • For stor forskel mellem det, du skal levere og det, du kan eller har mulighed for at levere

Jeg tilbyder også coaching af enkelte medarbejdere, grupper af medarbejdere og deltagelse i seminarer om den gode arbejdsplads.

Ud over min baggrund som terapeut og coach har jeg arbejdet 15 år som leder i den kommunale sektor. Jeg har praksiserfaring med omstruktureringer, fusioner, besparelser, forandringsledelse og personaleledelse.

Jeg har stort kendskab til biblioteker og kultursektoren og kan tilbyde skræddersyede forløb også inden for dette område.